Hvad er allergi


Definition:
Allergi er en immunologisk medieret og allergenspecifik hypersensibilitet. Allergisk sygdom er forårsaget af immunologiske mekanismer, og er som sådan en systemisk sygdom med udtryk i specifikke organer. Allergisk sygdom manifesterer sig ofte samtidigt i flere organer, hvoraf de hyppigste symptomer forekommer i øvre og nedre luftveje samt i huden, som udgør grænsen mellem den individuelle organisme og det omkringliggende miljø. I klinisk praksis manifesterer allergi sig i forskellige former med varierende sværhedsgrader, som eksempelvis allergisk astma og høfeber (rhino-konjunktivitis), hudsygdomme som følge af kontaktallergi og fødevareallergi, nældefeber og anafylaksi.

Baggrund
Allergisk reaktion er en form for hypersensibilitet eller overfølsomhed, altså en abnorm reaktion på naturligt forekommende stimuli, hvor tærsklen for vævsreaktioner er betydeligt lavere end normalt. Hypersensibilitet opdeles i immunologiske og ikke-immunologiske former. Til trods for at symptomerne kan være ens er de mekanismer, som ligger til grund, forskellige. Det betyder, at diagnostikken og behandlingen på væsentlige områder er forskellig.

Type 1 hypersensibilitet
Type 1 hypersensibilitet er den klassiske IgE-medierede allergiske reaktion, der kan opdeles i en hurtig straksreaktion, som sker inden for få minutter efter kontakt med allergenet, og en senfasereaktion, som støder til efter 6-8 timer. Straksreaktionen medieres af IgE, som sidder i IgE-receptoren på overfladen af mastceller og basofile granulocytter. Reaktionen er så hurtig fordi de kemiske mediatorer, histamin etc., allerede er oplagrede i cellen. De venter blot på signalet til frigivelse, der etableres ved, at to IgE molekyler, som sidder i hver sin receptor på overfladen, krydsbindes af allergenmolekylet. Aktivering af mastcellen har alvorlige konsekvenser idet mastcellen frigiver de fleste af de mediatorer, der initierer og vedligeholder det inflammatoriske respons. Samtidig med straksreaktionen optages allergenmolekyler af dendritiske celler, som vandrer til lymfeknuderne, hvor de præsenterer allergenet i form af T celle epitoper til allergenspecifikke T celler, som derved aktiveres og strømmer til luftvejenes slimhinder, hvor de medvirker i det inflammatoriske respons.
 
Figur 1
 
Senfasereaktionen kræver endvidere mobilisering og aktivering af eosinofile granulocytter. De eosinofile granulocytter ligger i dvale i knoglemarven, og de skal først aktiveres og hidkaldes til slimhinden i luftvejene før de kan frigive de kemikalier, stærkt basiske proteiner etc., som driver senfasereaktionen. Denne proces tager 6-8 timer og derfor er senfasereaktionen forsinket i forhold til straksreaktionen. Ved gentagen eksponering for f.eks. husstøvmider vil kaskader af straksreaktioner og senfasereaktioner flyde sammen til en kronisk inflammatorisk tilstand, som drives af T celler, mast celler og eosinofile og basofile granulocytter i fællesskab, og selvom den i princippet er reversibel, vil den efter mange år kunne føre til irreversibel vævsødelæggelse, såkaldt 'tissue remodelling'.
Figur 2

Gell Coombs' hypersensitivitets typer


  Type 1 Type 2 Type 3 Type 4
Immun reaktant IgE IgG IgG IgG Th1 celler Th2 celler CTL
Antigen Opløseligt antigen Celle eller matrixbundet antigen Celle-overflade-
receptorer
Opløseligt antigen Opløseligt antigen Opløseligt antigen Cellebundet antigen
Effektor mekanisme Mastcelle aktivering Komplement, FcR+ celler (phagocytter og naturlige dræberceller) Antistoffer påvirker signal-
transduktion
Komplement, fagocytter Makrofag aktivering IgE produktion, eosinophil aktivering, mastocytose Cyto-toksicitet
Eksempel Allergisk høfeber, astma og anafylaksi Lægemiddel-allergi, fx penicillin Kronisk urtikaria,
antistof
mod FCεR1alfa
Serumsyge,
Arthus reaktion
Kontakt dermatit, tuberculin reaktion Kronisk astma og høfeber Kontakt allergi
(Tabellen er oversat fra Immunobiology, 6/e, Garland Science 2005)

Forkortelser:
CTL: Cytotoksiske lymfocytter
Ig: Immunglobulin
Th celler: T hjælper celler