Krydsallergier
 

Krydsallergier


Mange pollenallergikere udvikler krydsreaktion mod nødder og en lang række stenfrugter og grønsager pga. allergenernes krydsreaktivitet. Især ved birkepollenallergi ses ofte såkaldt oralt allergisyndrom (OAS) med kløe i mund, svælg og gane.
Man behøver ikke at få krydsallergi eller symptomer over for alle ting, der står på listen. Vejled derfor patienten i kun at undlade de ting, der giver symptomer og ikke alt på listen.
Visse fødevarer kan f.eks. godt spises, hvis de tilberedes ved kogning, bagning eller stegning. Nødder vil dog typisk bevare deres allergene status også efter tilberedning.
Krydsallergier kan også findes i priktest, f.eks. kan en græsallergiker have en positiv reaktion overfor rug og hvede, men dette betyder ikke nødvendigvis, at patienten er rug eller hvede-allergiker.

BIRK:
  • Pollen:
    - hassel, el, elm, bøg, ask, bynke samt sjældent, urtete
  • Frugter:
    - æbler (især grønne), pære, blomme, kirsebær, kiwi, fersken, nektarin
  • Nødder:
    - hasselnød, mandel, valnød, cashewnød, kokosnøs, paranød
  • Grøntsager & krydderurter:
    - gulerød, peanut, kartoffel, tomat, selleri, dild, fennikel, estragon, løvstikke
  • Krydderier:
    - sjældent ved samtidig selleriallergi: karry, paprika, sort peber, koriander, spidskommen, anis

GRÆS:
  • Pollen:
    - de fleste græsarter, visse kornsorter; blandt andet rug og hvede. I visse tilfælde er beskrevet forskellige pollen i urtete
  • Frugter:
    - appelsin, melon, abrikos, kiwi
  • Grøntsager & krydderurter:
    - bønne, peanut, kikært, ært, linse, tomat, soja, kartoffel

BYNKE:
  • Pollen:
    - kurvblomster blandt andet krysantemum, kamille, mælkebøtte. I visse tilfælde er beskrevet forskellige pollen i urtete
  • Frugter:
    - melon, banan
  • Grøntsager & krydderurter:
    - knoldselleri, blegselleri, gulerod, grøn peber, solsikkefrø, persille, pastinak, purløg, dild, fennikel, estragon, løvstikke, sennep, salat.

Download liste: klik her