Rhinokonjunktivitis


Ætiologi

  • IgE medieret type 1 hypersensibilitetsreaktion mod pollen fra græs, træer eller ukrudt, husstøvmider og/eller pelsdyr

  • Allergi mod luftbårne allergener som svampesporer kan også fremkalde symptomer 

Patofysiologi

Klik på illustrationen for at se en tegnefilm, som forklarer straks- og senreaktionerne ved type 1 allergisk reaktion.

 
 

Når hud eller slimhinde eksponeres for allergen optages allergenet af antigenpræsenterende dendritceller (DC). I processen omdannes allergenet til T celle epitope peptider og præsenteres ved hjælp af MHC-klasse 2 molekyler til naive T hjælperceller (CD4+/Th). Interleukinet IL-4, formodes at være ansvarlig for initiering og klonal ekspansion af Th-2 responset. IL-4 kan frigives fra innate lymfeceller, mastceller eller basofile granulocytter. Processen fører til T celle sensibilisering og desuden udvikling af immunologisk hukommelse. (se figur 1)

Figur 1
Figur 1.

De aktiverede Th-2 lymfocytter frigiver cytokinerne IL-4 og IL-13. Interleukinerne interagerer med B-lymfocytter så de syntetiserer IgE. Der sker desuden en udvikling af IgE B-hukommelseceller og IgE- segregerende plasmaceller. De allergenspecifikke IgE molekyler binder til højaffinitive receptorer (FcεR1) på bla. mastceller. (se figur 2)


Straksreaktion

Hvis et allergen binder sig til to IgE antistoffer (krydsbinding) på overfladen af mastceller bringes disse til at degranulere. Derved frigives en række nysyntetiserede mediatorer, som fører til den tidlige allergiske reaktion. Mastcellernes frigivelse af mediatorer til det ekstracellulære rum sker indenfor sekunder til minutter. Mediatorerne inkluderer histamin, leukotriener, prostagladiner, proteaser, proteoglycaner, cytokiner og kemokiner. Mediatorerne er ansvarlige for den mastcelle-medierede allergiske reaktion, som giver hævelser og øget sekretion fra næsen. Desuden stimulerer histamin de sensoriske nerveender i nervus trigeminus og foranlediger nysen og kløe. Sammen med leukotriener og protaglandiner påvirkes blodkarene og medfører tilstoppet næse.

 
Figur 4
Figur 2.

Senreaktion

Efter 4-6 timer efterfølges straksreaktionen typisk af en senreaktion. Denne varer 18-24 timer og er karakteriseret af indstrømning af basofile- og eosinofile celler til næseslimhinden. Cellerne frigiver mediatorer som histamin, leukotriener og cytokiner. Især cytokinerne IL-4, 5, 9 og 13 spiller roller i orkestreringen af den fortsatte reaktion og den såkaldte senreaktion. IL-4 og IL-13 kan bane vejen for yderligere infiltrering af næseslimhinden med eosinofile, basofile og Th2 lymfocytter. Dertil kommer effekten af en række kemokiner som bla. RANTES, der frigøres fra epithelceller og tiltrækker de ovennævnte celler. Senreaktionen karakteriseres af forlængelse af symptomerne nysen, næseflåd og mest udtalt, tilstoppet næse. Allergisk rhinitis kan også udløse systemisk inflammation udover den lokale inflammation, hvilket kan forøge inflammation i øvre og nedre luftveje. Dette kan være en forklaring på linket til astma.

 

Figur 3
Figur 3.

Mastceller er afgørende celler i den tidlige fase i allergiske reaktioner, og er hovedleverandører af histamin, leukotriener og prostaglandiner. Mastceller producerer desuden en række inflammatoriske cytokiner og kemokiner, som har betydning for reguleringen af den allergiske senreaktion. IgE-aktiverede mastceller udtrykker høje niveauer af FcεR1 receptorer og CD40L, samt producerer IL-4 og IL-13 og inducerer lokal IgE syntese i B-celler i slimhinden på patienter med allergisk rhinokonjunktivitis. Mastceller kan også autoaktivere dem selv via opregulering af FcεR1 med IgE eller IL-4, og på den måde forstærke inflammationen via IgE-FcεR1 kaskaden.

Figur 4
Figur 4.

Basofile celler er kraftige effektorceller i allergiske sygdomme. De infiltrerer blandt andet næseslimhinden under den inflammatoriske proces i allergisk rhinitis. Basofile celler frigiver produkter i næseslimhinden, der vedholder den inflammatoriske proces. Behandling af allergisk rhinokonjunktivitis direkte eller indirekte påvirker tilstedeværelsen og aktiviteten af basofile og eosinofile celler i slimhinden.

 
Figur 5
Figur 5.

Ophobning af eosinofile granulocytter er karakteristisk ved den sene allergiske reaktion. Den eosinofile inflammation er specifik for allergisk rhinitis og antallet af eosinofile kan anvendes som parameter i diagnosen af AR. Eosinofile frigiver blandt andet en række leukotriener og cytokiner.