De overordnede formål for astmabehandling er:
- At opnå god astmakontrol, defineret som et minimum af symptomer (ingen begrænsninger i dagligdagsaktiviteter, herunder normal søvn og kun et lille behov for behovsmedicin).
- At reducere fremtidig risici (astma exacerbationer, nedsat lungefunktion og acceptable bivirkninger).
Den samlede behandlingstrategi skal indeholde både en farmakologisk og non-farmakologisk del.
Den non-farmakologisk del kan indeholde sanering af allergener i videst mulig omfang (ved allergisk rhinitis), tobaksophør, fysisk aktivitet og sund kost.
Den farmakologiske behandlingsstrategi er en ”trappetrin”-tilgang. Dette skal forstås som, at niveauet af behandling (doser og antal præparater) skal tilpasses patientens astmasygdom. Derfor er det helt grundlæggende at patienter med astma også skal kontrolleres som ved andre kroniske sygdomme. Hyppigheden af kontrollerne kan ligeledes variere afhængigt af symptomer, lungefunktion, komorbiditet og adherence.
Generelt set udgør inhalationssteroid hjørnestenen i astmabehandlingen i henhold til anbefalingerne fra GINA (Global Initiative for Asthma). Patienten kan være på trin 1 (mindst mulig medicin) til trin 5 (højdosis inhalationssteroid i kombination med anden medicin og eventuel biologisk behandling).
Initiering af behandling
Den initiale behandling afhænger af patientens symptomer og risikofaktorer på det pågældende tidspunkt.
Vejledende kriterier for opstart af inhalationsmedicin:
Der er en række modificerbare risikofaktorer for astma exacerbationer, som skal adresseres for at opnå god astmakontrol. Disse er:
- Komorbiditet : Allergisk rhinitis, kronisk rhinosinusitis, GERD, overvægt og graviditet
- Lungefunktion : Lav lungefunktion og stor beta-2 reversibilitet
- Medicin : Stort behov for SABA, ikke korrekt dosis af ICS grundet enten manglende ordination/recept, nedsat adherence, forkert inhalationsteknik
- Eksponering : Aktiv, såvel som passiv rygning, e-cigaretter, fortsat allergen eksponering, luftforurening, inklusiv skadelige og provokerende partikler via erhverv
Opfølgende kontrol
Ved nydiagnosticeret astma, hvor man initierer farmakologisk behandling anbefales en opfølgende kontrol 1-3 måneder senere.
Den samlede vurdering af patientens astmakontrol skal gerne baseres på symptomer, lungefunktion, begrænsninger i aktiviteter og behov for beta-2-agonist. Det er også vigtigt at have et godt indtryk af patientens hverdag og derfor er god kommunikation med patienten væsentligt. For eksempel kan det være mere hensigtsmæssigt at spørge om patienten undgår visse aktiviteter eller situationer grundet astma i stedet for om de har specifikke symptomer, da få eller ingen symptomer kan skyldes, at patienten er blevet mere inaktiv.
Næste skridt vil være at kvantificere symptomer, begrænsninger og behov for anfaldsmedicin. Dette kan gøres ved hjælp af GINA eller validerede spørgeskemaer: Asthma Control Test (ACT) og Asthma Control Questionnaire (ACQ).
Astma symptom kontrol (GINA)
Ved en vurdering i henhold til GINA skal man afgøre om patienten inden for de seneste 4 uger har haft:
- Astma symptomer i dagtid i mere end to gange om ugen
- Natlig opvågning grundet astma
- Behov for anfaldsmedicin mere end to gange om ugen
- Begræsninger i aktiviteter grundet astma
Og patienten kan herefter klassificeres som:
- Velkontrolleret (ingen af ovenstående udsagn)
- Delvis kontrolleret (1-2 af ovenstående udsagn)
- Ukontrolleret (>2 af ovenstående udsagn)
Kan patienten klassificeres som velkontrolleret kan man overveje at trappe ned i inhalationssteroid, men hvis patienten derimod er delvis eller ukontrolleret er der indikation for at øge patientens behandling.
Uanset trin i GINA behandlingsalgoritmen gælder det, at man også adresserer inhalationsteknik, adherence og komorbiditeter, da det ellers kan være vanskeligt at opnå god astmakontrol.
Om de ny GINA 2020 guidelines vedrørende SABA
Videoforedrag med Charlotte Suppli Ulrik, Professor MD DMSc FERS:
Om de ny GINA 2020 guidelines vedrørende Montelukast
Videoforedrag med Charlotte Suppli Ulrik, Professor MD DMSc FERS:
