Per definition er der tale om fødevareallergi, da det er en reproducerbar reaktion, der er udløst af et immunologisk respons. Imidlertid er det vigtigt at adskille krydsreaktioner fra ”rigtig” fødevareallergi, da krydsreaktioner er ufarlige og ikke giver anledning til særlige forholdsregler for patienten.
Krydsreaktioner er karakteriseret ved følgende:
- Opstår hos patienter med pollenallergi.
- Symptomerne opstår indenfor få minutter ved indtag af fødevaren.
- Symptomerne er kløe i mund og svælg, evt. ud i ørerne. Der kan være let hævelse af læberne. Der er ingen systemiske reaktioner, dvs. ingen urticaria, opkast eller astma.
- Ofte tåles frugt og grønt hvis det er varmebehandlet, og det hjælper også at skrælle frugten, da der er flest allergener i skrællen. Allergenmængden i de enkelte frugter varierer og dermed varierer sværhedsgraden af symptomer også.
Hyppigste krydsreaktioner:
(listen af mulige krydsreagerende nødder, frugter og grøntsager er meget længere)
Birkeallergi:
Hasselnødder, mandel, æble, pære, blomme (ofte tåles eks. Nutella og æblekage)
Græsallergi:
Jordnødder, ærter (ofte tåles kogte ærter)
Bynkeallergi:
Selleri, gulerod (ofte tåles kogte gulerødder, men selleriallergener er mere varmestabile)
Information til patienten med krydsallergi:
Det er vigtigt at informere om sammenhængen mellem pollenallergi og kløe i munden ved indtag af visse fødevarer. Anbefal at skrælle og varmebehandle frugt. Patienten må gerne prøve sig frem, dvs. man skal ikke være på særlig diæt, men bør starte med en enkelt bid, når man indtager frugt, som man tidligere har reageret på. Oplever man ingen symptomer, må man gerne fortsætte med at spise fødevaren, men ved kløe i munden bør man undlade at indtage mere, da der i sjældne tilfælde kan udløses en systemisk allergisk reaktion ved indtag af store mængder af krydsreagerende fødevarer. Det kan hjælpe at skylle munden med vand, mens symptomerne er så kortvarige, at antihistaminer ikke er indiceret.
