Det er relevant at undersøge patienten for allergi overfor birk, græs og bynke enten ved priktest eller måling af specifik IgE. Det er derimod ikke indiceret at måle specifik IgE overfor fødevarerne, da der også er in vitro krydsreaktivitet, og man derfor vil få et positivt resultat både for symptomgivende og ikke-symptomgivende fødevarer.
Videoforedrag med Josefine Gradman, overlæge, phd
OBS:
Ved klinisk mistanke om fødevareallergi udredes for sensibilisering: specifik IgE og/eller priktest for fødevaren. Diagnosen stilles efterfølgende ved en fødevareprovokation. Ved en positiv provokation vil patientens tærskel være afgørende for efterfølgende diæt-vejledning og stillingtagen til, om der er indikation for adrenalin-pen. Fødevareprovokationer er en specialistopgave, der foregår på sygehus.Antihistaminer:
Det er ikke indiceret at have antihistamin i beredskab ved fødevareallergi. Faktisk advarer vi patienterne imod at anvende antihistamin ved mistanke om en allergisk fødevarereaktion. Som vagtlæge bør man heller ikke ordinere antihistamin ved mistanke om en allergisk reaktion udløst af fødevarer. Baggrunden herfor er, at man ved en allergisk reaktion overfor en fødevare skal være opmærksom på, om patienten er ved at udvikle anafylaksi, altså en potentiel livstruende allergisk reaktion. Antihistaminer reducerer ikke risikoen for anafylaksi. Antihistaminer vil have effekt på urticaria og symptomer fra øjne og næse, men vil ikke hindre respirationsbesvær eller hypotension. Ved at give antihistamin afhjælper man de synlige, men ufarlige, symptomer, men risikoen herved er, at man får indtryk af, at patienten har fået det bedre og derfor for sent opdager, at patienten udvikler anafylaksi. Patienten er med andre ord sværere at observere, idet man ikke kan vurdere, hvornår den allergiske reaktion er aftagende, og faren for anafylaksi er drevet over.OBS:
Ved klinisk mistanke om fødevareallergi udredes for sensibilisering: specifik IgE og/eller priktest for fødevaren. Diagnosen stilles efterfølgende ved en fødevareprovokation. Ved en positiv provokation vil patientens tærskel være afgørende for efterfølgende diæt-vejledning og stillingtagen til, om der er indikation for adrenalin-pen. Fødevareprovokationer er en specialistopgave, der foregår på sygehus.Antihistaminer:
Det er ikke indiceret at have antihistamin i beredskab ved fødevareallergi. Faktisk advarer vi patienterne imod at anvende antihistamin ved mistanke om en allergisk fødevarereaktion. Som vagtlæge bør man heller ikke ordinere antihistamin ved mistanke om en allergisk reaktion udløst af fødevarer. Baggrunden herfor er, at man ved en allergisk reaktion overfor en fødevare skal være opmærksom på, om patienten er ved at udvikle anafylaksi, altså en potentiel livstruende allergisk reaktion. Antihistaminer reducerer ikke risikoen for anafylaksi. Antihistaminer vil have effekt på urticaria og symptomer fra øjne og næse, men vil ikke hindre respirationsbesvær eller hypotension. Ved at give antihistamin afhjælper man de synlige, men ufarlige, symptomer, men risikoen herved er, at man får indtryk af, at patienten har fået det bedre og derfor for sent opdager, at patienten udvikler anafylaksi. Patienten er med andre ord sværere at observere, idet man ikke kan vurdere, hvornår den allergiske reaktion er aftagende, og faren for anafylaksi er drevet over.OBS:
- Mistænker man anafylaksi, skal man behandle med adrenalin i.m.
- Mistænker man ikke anafylaksi, bør patienten være under observation i 2 timer og til symptomerne er sikkert aftagende, hvorefter risikoen for at udvikle anafylaksi er minimal.
