Udviklingen af allergi gennem barne- og ungdomsårene er karakteriseret ved den allergiske sygdomsudvikling- også kaldet den allergiske march.
Det betegner en udvikling hvor patienten starter med at have børneeksem og fødevareallergi som lille. Senere udvikles inhalationsallergier, der så ender med at blive til astma.

I et til to års-alderen domineres det kliniske billede af fødevareallergi, primært mælk og æg. Op mod 1/3 af forældre til små børn oplever allergisuspekte fødevarereaktioner hos deres børn, men verificeret allergiske reaktioner forekommer hos ca.7% og heraf finder man allergisk sensibilisering hos mellem 40 – 60%. Senere i skolealderen falder forekomsten af fødevareallergi til < 2 %, men hos dem der så har det er der en større andel af sensibiliserede (60-70%).

Med andre ord så er rigtig mange bekymret for, at deres lille barn har allergi, men det er kun et fåtal, der kan vises at have det og blandt dem, hvor der kan vises en sammenhæng mellem eksposition for allergenet og allergiske symptomer, da er det kun cirka halvdelen, der har målbare allergiantistoffer i kroppen.
Senere i barndommen falder forekomsten af fødevareallergi markant, men blandt dem som stadig har det, kan der påvises specifikke allergiantistoffer hos op mod 70%.

Jo ældre børnene bliver, jo mere dominerer allergisk rhinokonjunktivitis (høfeber). I skolealderen har op mod 10-15% af børnene en eller flere allergier og hos disse kan man i ca. 80% af tilfældene påvise allergisk sensibilisering.