Behandling

Behandling af allergi kan baseres på flere forskellige strategier

  • Undgå det man ikke kan tåle
  • Tage medicin, der hjælper mod symptomerne
  • Overveje allergivaccination

Start med at overveje, hvorledes man kan sanere nærmiljøet således at man i videst muligt omfang undgår eksposition for det man ikke kan tåle. Det er primært muligt i forbindelse med indendørs miljøallergener (pelsdyr, støvmider, skimmelsvamp).

Den medicinske behandling skal målrettes mod symptomerne således, at man behandler rhinokonjuncktivitis med antihistamin øjendråber og nasalsteroid og/eller peroral antihistamin. Vær opmærksom på, at mange især mindre børn ikke kan tolerere øjendråber og næsespray, så derfor kan peroral antihistamin være den bedste løsning.

Allergivaccination er det eneste helbredende behandlingstilbud hos en allergiker. Selv mindre børn helt ned til 5 års-alderen kan vaccineres. Dette er dog afhængig af deres evne til at samarbejde omkring behandlingen.

Scroll to Top