Resultatet af en analyse for specifikt IgE – det vil sige IgE rettet mod allergenekstrakter,
eller de enkelte allergener også kaldet komponenter – udtrykkes i en enhed, som benævnes kilo-units pr. liter.
Enheden er tilnærmet dén for total IgE, men da der ikke findes internationale standarder for de mange former for specifikt IgE, er det kun en tilnærmelse.
Der kan være forskel på om laboratorierne bruger 0.1 eller 0.35 som laveste grænse, men for en typisk patient med tydelige symptomer for eksempel i græspollensæsonen vil svaret ligge langt højere, fra 2 til over 100.
Når man skal vurdere et resultat, bør man overveje dels laboratoriemæssige forhold, dels biologiske.
Når laboratorier undersøger den samme prøve, kan der være 10-15 procent variation på resultatet.
Ydermere så bliver analysen aldrig bedre end det allergenekstrakt, som den anvender. Hvis der for eksempel mangler netop det allergen-molekyle, som patienten reagerer på, så vil man få et negativt test-svar.
Det skal dog siges at for de almindeligt forekommende allergenkilder, så vil dette meget sjældent være et problem.
Men også biologien varierer.
Små børn har et lavere total-IgE og derfor også mindre specifikt IgE end teenagere og voksne.
Derfor kan en lavere værdi hos et mindre barn godt være klinisk relevant.
For allergen-kilder, der varierer med årstiden - som pollen – vil værdien kunne svinge op til 50 procent: Lavest lige før en pollen-sæson, hvorefter den stiger som følge af eksponeringen under sæsonen, for så langsomt at falde tilbage igen gennem de måneder af året, hvor der ikke er pollen i luften.