Oftest er det på forældrenes initiativ at der rettes henvendelse til lægen for at få diagnosticeret og behandlet en allergi. Sammenhængen mellem eksposition for muligt allergen og de allergisuspekte symptomer hviler i høj grad på deres observationer. Dette gælder især for de yngre, der ikke selv er i stand til at formulere deres symptomer, men også hos ældre børn og teenagere er det ofte forældrene, der har en fremtrædende plads i samtalen.

Forældrene er dem, der skal være tovholdere på eventuelt miljøsanering og de er centrale i valg af medicinering.

Det er derfor vigtigt at de føler sig orienterede og har fået lov til at stille de spørgsmål der er nødvendige. Og det er vigtigt at de føler sig trygge ved den valgte medicinske behandling både hvad angår virkning men i særdeleshed også bivirkninger.

I mange familier er børnene delt mellem to husholdninger. Det stiller ekstra krav til orientering af så mange af de omsorgspersoner, der er omkring barnet som muligt. Da det oftest kun er den ene forældre, der er med til lægen er det en god ide at supplere konsultationen med relevant skriftligt materiale, som kan fordeles til resten af familien og dermed sikre kvaliteten i behandlingen omkring barnet.