Når man ønsker at fastslå om patienten har en betydende klinisk allergi, er det væsentligt at supplere den kliniske anamnese, det vil sige sammenhængen mellem symptomer og mulig eksponering for en allergenkilde, med en påvisning af sensibilisering, det vil sige eksistensen af et IgE-respons mod allergener fra den allergenkilde, som man mistænker.
Dette kan ske ved priktest, som er omtalt i et andet afsnit, eller det kan ske ved blodprøver, hvor man direkte måler IgE med reaktivitet mod allergener fra den mistænkte allergenkilde.
Man har tidligere benyttet sig af en måling af ALT IgE, det vil sige uanset specificitet, men der er en stor gråzone, hvor personen kan være allergisk eller ikke-allergisk, og da man jo alligevel skal videre mod en allergen-specifik diagnose, så bruger man kun meget sjældent den såkaldte total-IgE-analyse.
Blandt inhalationsallergierne blev der i 1970’erne foretaget et stort udredningsarbejde, som resulterede i et udvalg på 10 allergen-kilder, som dækkede 80-90 procent af de allergier man møder blandt danskere uden specielle eksponeringer som for eksempel fra arbejdsmiljøet.
Disse 10 allergenkilder udgør det man kalder det danske standard inhalationspanel, men det er senere vist, at man kommer næsten lige så langt med et reduceret panel på 6 allergenkilder.
Allergianalyser er kostbare og mangfoldige, så derfor er det vigtigt at tage udgangspunkt i patientens anamnese.
Det kan være fristende at skyde med spredehagl og teste for en lang række allergenkilder, men jo mere man tester, desto større er risikoen for falsk-positive reaktioner.
Det må derfor anbefales at starte lidt forsigtigt ud, for eksempel med almen praksis panelet, eller enkelte allergenkilder herfra, hvis sygehistorien giver anledning til en konkret mistanke for eksempel ved sæsonel allergi eller kontakt med kæledyr.
Det skal nævnes at der findes analyser, som for eksempel tester for et bredt panel af inhalationsallergener, og hvis resultatet af en sådan analyse er negativt, så har man med en enkelt analyse udelukket et stort antal allergenkilder.
Hvis svaret omvendt er positivt, så skal man alligevel i gang med at kontrollere for de enkelte allergenkilder, og så kunne en sygehistorie-vejledt analyse-strategi måske hurtigere og billigere have ført til det samme resultat.