Penicillinallergi mistænkes hos omkring 10% af befolkningen. Det har vist sig, at allergi kan afkræftes hos 80-90% af disse patienter. Hvis denne gruppe patienter sikres relevant vurdering og udredning, kan man behandle med penicillinpræparater, som er billigere, mere målrettede og har færre bivirkninger.
Dansk Selskab for Allergologi har i 2019 udarbejdet en retningslinje for udredning af patienter mistænkte for allergi overfor penicillin:
De fleste udredninger af mistænkt penicillinallergi begynder i almen praksis, hvor lægen skal vurdere om allergi kan udelukkes, og hvilken sværhedsgrad en reaktion har haft. I nedenstående skema (appendix 1 i DSA’ vejledning), som er udarbejdet af DSA’ arbejdsgruppe, ses visitationskriterier, som kan benyttes. Her klassificeres patienterne i tre grupper: GRØN omfatter patienter, hvor allergimistanken kan frafaldes. GUL omfatter patienter, hvor allergi ikke kan udelukkes og RØD omfatter patienter, hvor allergimistanken er stor. Patienter i GUL og RØD gruppe bør henvises til allergiudredning.
Kan allergi udelukkes på anamnesen (GRØN gruppe), kan CAVE slettes uden yderligere udredning. Her kan have været tale om ikke-allergiske symptomer som hyperventilation eller hovedpine, velkendte ikke-allergiske bivirkninger som diarré og mavesmerter, manglende eksponering for lægemidlet eller efterfølgende behandling med samme lægemiddel uden reaktion (tjek FMK) Patienten kan behandles med det aktuelle lægemiddel efter grundig information om baggrunden for at CAVE seponeres.
Kan allergi ikke udelukkes (GUL og RØD gruppe), henvises patienten til specialafdeling. Henvisningen skal omfatte oplysninger om det mistænkte lægemiddel, symptomernes karakter og sværhedsgrad, tidsinterval mellem start af behandling og symptomdebut samt evt. symptombehandling.
Hos voksne med mistanke om anafylaksi eller anden straksreaktion, symptomdebut < 2 timer efter tabletindtag, eller ved urticaria med senere debut, bør henvisende læge bestille specifik IgE for penicillin G, penicillin V samt ampicillin og amoxicillin og medsende svar ved henvisning til specialafdeling. Dansk pædiatrisk Selskab anbefaler IgE for penicilliner på alle børn, uanset reaktionens sværhedsgrad. Prøver til specifik IgE analyse skal helst tages 1-6 måneder efter reaktionen. Kan specifikt IgE påvises, må CAVE opretholdes og kun patienter med behov for vurdering af mulige krydsreaktioner og alternative behandlingsmuligheder henvises.
Reaktioner, der opstår senere i forløbet og > 2 timer efter indtag af en tablet, er en IgE- medieret mekanisme mindre sandsynlig, og IgE blodprøver kan udelades før henvisning. Er der tale om svære livstruende reaktioner med knoglemarvs-, lever- eller nyrepåvirkning eller alvorlige hudreaktioner som Stevens-Johnson syndrom (SJS) eller toksisk epidermal nekrolyse (TEN), har patienten CAVE for penicilliner, og yderligere udredning er i de fleste tilfælde ikke indiceret. Henvisning til rådgivning på specialafdeling om mulige krydsreaktioner og alternative behandlingsmuligheder kan være relevant.
Med baggrund i den høje forekomst af infektionssygdomme hos især yngre børn er antibiotika den hyppigst anvendte lægemiddelgruppe i denne patientkategori. Infektionssygdomme ledsages hyppigt af udslæt hos børn. Udvikles dette efter opstart af antibiotika, kan det efterfølgende være vanskeligt, at skelne mellem infektionsudløst udslæt og udslæt som en del af en allergisk reaktion. Hvis diagnosen penicillinallergi alene stilles ud fra anamnesen, er det gentagne gange beskrevet, at forekomsten overestimeres betydeligt. For voksne, der bliver henvist med mistænkt penicillinallergi baseret på reaktion i barndommen, gælder det samme, og risikoen for reaktion ved provokation hos denne gruppe patienter har vist sig at være lav.
Visitationskriterier ved mistænkt antibiotikaallergi:
