Astma er en heterogen sygdom og karakteriseret ved kronisk, men varierende grad af luftvejsinflammation hos de fleste patienter (80-90%). Symptomerne ved astma er ikke specifikke, men er hyppigst åndenød, trykken for brystet, hoste, pibende og hvæsende vejrtrækning og som kan variere over tid og i intensitet. Diagnosen skal stilles på baggrund af en anamnese, som indeholder karakteristiske symptomer og når der kan påvises en signifikant variation i lungefunktionen.
Astma er en af de hyppigste kroniske sygdomme, men der er en stor variation i forekomsten af astma globalt set. For eksempel 15% i Australien og 1.7% i Albanien, men den er ca. 10% i Danmark.
Prævalens er højere hos drenge end piger i barndommen, mens det er omvendt blandt voksne.

Der er nu stor enighed om, at astma ikke bare er én sygdom. Den kliniske manifestation i form af symptomer, påvirket lungefunktion og forværring kan skyldes forskellige såkaldte ’endotyper’. Der er indtil videre beskrevet to endotyper: høj type-2 astma, som er præget af eosinofil inflammation og non-type 2 astma, som kan være neutrofil eller paucigranulocytær (hverken eosinofil eller neutrofil inflammation).

Den samlede astmatiske population kan også inddeles i forskellige fænotyper på baggrund af demografiske og kliniske karakteristika. De mest velbeskrevede fænotyper er allergisk betinget astma, non-allergisk astma, sen-debut astma, astma med irreversibel luftvejsobstruktion, anstrengelsesudløst astma, og astma relateret til overvægt eller rygning.