Kun patienter med Generaliseret reaktion bør få foretaget allergitest, for her kan allergivaccination være indiceret. I normalbefolkningen kan der ses positive testresultater hos op til 20 %, uden at dette har væsentlig prognostisk værdi. Børn og almindeligvis også voksne med mild urtikaria/kløe har en god prognose, således at testning ikke får konsekvenser. Testning skal foretages mindst fire uger efter stikket, og kan give falsk negative resultater, hvis der går mange år efter en stikreaktion.

Diagnosen stilles på:

1.
En omhyggelig sygehistorie, hvor det er vigtigt at få oplyst hvilket insekt, der stak, samt hvorvidt symptomerne var lokale eller generaliserede. Nogen kan få stor lokalhævelse >10 cm, som kan vare længere end to døgn. Det er en allergisk/toksisk reaktion. Ofte reagerer disse patienter med stor lokalrektion på myggestik.

2.
Priktest. I Danmark benyttes priktest med giftpræparater med ekstrakt fra honningbier og fra en blanding af hyppigt forekommende hvepsearter. Ekstraktet er renset for toksiner. Der kan være krydsreaktion mellem de to.

3.
Måling af allergenspecifik IgE. Er der tvivl om, hvorvidt der er allergi overfor hveps eller bi eller dem begge, og hvor tests er positive for begge, kan IgE mod enkeltkomponenter (majorallergener) i de forskellige insektgifte måles for at differentiere mellem bi og hveps. IgE måling anvendes også ved sensibilisering for insekter, hvor priktestekstrakter ikke kan fås fx humlebi, stor gedehams, papirhveps.